Velstand og erhvervsudvikling i de mellemstore byer
"Velstand og erhvervsudvikling i de mellemstore
byer" er en igangværende REG LAB analyse, som sætter fokus
på erhvervsudvikling i byer på mellem 20.000 og 60.000 indbyggere.
Analysens formål er:
- At kortlægge de håndtag og aktiviteter, der kan skabe vækst og
positiv erhvervsudvikling i byerne.
- At forstå hvordan kommunale aktører, i samarbejde med andre,
kan lede udviklingen af attraktive vækstvilkår i byerne,
herunder fx samarbejde på tværs af forvaltninger, inddrage
relevante aktører, etablere partnerskaber for vækst mv.
- At udvikle et praktisk anvendeligt inspirationskatalog rettet
mod kommunale beslutningstagere med konkrete anvisninger på,
hvordan man får succes med at skabe vækst og erhvervsudvikling i
byerne.
I første fase af projektet - februar-maj 2010 - gennemfører
Copenhagen Economics en indikator- og regressionsanalyse, som
indkredser hvilke håndtag netop denne type byer har at skrue på. Og
hvilke der faktisk har en dokumenteret effekt.
Fra maj til august gennemføres en case-analyse med læring fra
mellemstore byer i Danmark og internationalt.
I løbet af projektet afholder styregruppen en række interne
workshops, hidtil bl.a. sammen med sociologen Henrik Dahl og med
by-guruen Charles Landry.
Spørgsmål og forslag kan rettes til Eskild Hansen, eskild@reglab.dk eller Bjarne E.
Jensen, bjarne@reglab.dk
Projektet gennemføres i samarbejde med:
- Viborg Kommune
- Silkeborg Kommune
- Herning Kommune
- Holstebro Kommune
- Helsingør Kommune
- Køge Kommune
- Hillerød Kommune
- Region Sjælland
- Region Midtjylland
- KL
- Danske Regioner
- Erhvervs- og Byggestyrelsen
Det Kommunale Momsfond yder tilskud til projektet.
________________________________________________
Læs artikel om "De mellemstore byer kan redde
udkantsdanmark" her.
Læs artikel om byernes vækst og dynamik her.
Læs artikel om "De mellemstore byer vokser mest" her.