Organiseringen og eksekveringen af de regionale
erhvervsudviklingsopgaver er i vælten i disse år. Særligt fire
vinkler præger dagsordenen i 2010 og fremefter:
Partnerskaber skal løfte den regionale
erhvervsudvikling. Etablering af partnerskaber er et
afgørende element for at sikre, at analyser og anbefalinger vil
resultere i handling. Det kræver en velovervejet strategi at kunne
etablere stærke partnerskaber. REG LABs fokusanalyse "God praksis
for organisering af regional erhvervsudvikling" peger på, hvordan
man udvikle modeller til at skabe engagement og ejerskab til
strategiudviklingen.
Byernes rolle som motorer for vækst og
erhvervsudvikling. De mellemstore provinsbyer med mellem
20.000 og 60.000 indbyggere spiller en afgørende rolle for
erhvervsmæssig vækst. Men hvilke faktorer er karakteristiske for
denne bytype? Vi søger ved hjælp af regressionsanalyser at
fastlægge de forskellige rammevilkårs faktiske og historiske
betydning for væksten i byerne. Hvilke af disse kan vi faktisk
påvirke? Og hvordan kan denne viden omsættes til handling?
Landdistrikter og yderområder - erhvervsudvikling mod
alle odds. Der mangler en fundamental viden om, hvilke
initiativer der virker, og hvilke der ikke virker, når der skal
skabes erhvervsudvikling i landdistrikter og yderområder. Hvilke
kilder til vækst er der - og hvilke kilder til vækst er IKKE til
stede? Hvad er god praksis - hvilke aktiviteter giver faktisk
resultater - og hvilke aktiviteter er spild af ressourcer? REG LAB
søger at udvikle og kvalificere denne debat og medvirke til
væsentlige ændringer i erhvervspolitikken rettet mod disse
områder.
Det Kreative Bureaukrati. Vores ressort-opdelte
offentlige administration er opfundet i en anden tid og tager ikke
nødvendigvis udgangspunkt i nutidens behov. Derfor kan man stille
spørgsmålet om organisering af erhvervspolitikken er i trit med
opgaver og behov i det 21. århundrede? Måske skal bureaukratiet
lære noget af erhvervslivets kreative tilgang til opgaveløsning. Og
måske skal bureaukratiet lukke mere op for maskinrummet overfor
brugerne og have en endnu tættere dialog med operatørerne. Endnu et
interessant fokusområde for REG LAB, som der kan sættes fokus på i
2010 sammen med vores medlemmer.
Læs mere om regional udvikling i REG LABs analyser nedenfor.
REG LABs fokusanalyser
"Erhvervsudvikling der virker - i yderområder og
landdistrikter" sætter skarpt på vækstbetingelser og
-muligheder udenfor de store danske byer. Hvad skal der til for at
skabe vækst i landdistrikter og yderområder? Hvilke initiativer
virker? Og kan vi hente erfaring fra udenlandske cases? Bliv
klogere på disse spørgsmål i følgende tre delrapporter
nedenfor.
Inspirationskataloget: "Ny inspiration og
læringspunkter til erhvervsudvikling - i yderområder og
landdistrikter" kan læses her.
Delrapport I : "Statisk kortlægning og
spørgeskemaundersøgelse" kan læses her.
Delrapport II : "Danske og internationale
cases" kan læses her.
"Byernes rolle som motorer for vækst og
erhvervsudvikling" er en igangværende REG LAB analyse, som
sætter fokus på erhvervsudvikling i byer på mellem 20.000 og 60.000
indbyggere. Analysens formål er at:
- Kortlægge håndtag og tiltag, der kan skabe positiv
erhvervsudvikling i byerne.
- At kaste lys over hvordan kommunale aktører i samarbejde med
andre kan lede udviklingen af attraktive vækstvilkår i byerne
- At udvikle et inspirationskatalog målrettet kommunale
beslutningstagere med konkrete anvisninger til hvordan der
succesfuldt kan skabes erhvervsudvikling og vækst i byerne.
Du kan læse mere om analysen her. Spørgsmål og forslag
rettes til Eskild Hansen, eskild@reglab.dk eller Bjarne E.
Jensen, bjarne@reglab.dk
"God praksis i organisering af regional
erhvervsudvikling - Inspiration fra tre udenlandske
regioner" ser på hvilke
initiativer tre udenlandske regioner har taget for at skabe
kvalitet og effekt i den erhvervspolitiske indsats. Formålet med
publikationen er at give inspiration til drøftelserne i de seks
vækstfora, i regionerne og i kommunerne om, hvordan arbejdet med at
udvikle og implementere de regionale erhvervsudviklingsstrategier
kan videreudvikles i de kommende år. Læs rapporten her. Læs engelsk version her.